KINO NIBE

– din lokale biograf

Vi viser film tirsdag til fredag og søndag og mange gange faktisk alle ugens dage. Se programmet på www.kino-nibe.dk eller i Nibe Avis.

Der har været biograf i Nibe siden 1910, først på Torvet, og siden 1921 i de nuværende lokaler i Skomagergade.

KINO NIBE er faktisk en af Danmarks ældste biografer, og salen er stadig dekoreret med smukke stuk og paneler fra dengang.

KINO NIBE genåbnede i marts 1994, efter at have ligget stille i knapt et år. Biografen blev dengang lavet om til en foreningsbiograf og er siden drevet af foreningen KINO NIBE.

Alderen til trods, så klarer biografen sig godt. Biografsalen har trods gennemgribende renovering stadig atmosfæren fra dengang, da den blev taget i brug i 1921.

Caféen har det rette cafémiljø, hvor man kan nyde en kop kaffe, en kop the eller et glas rødvin før filmen, så kom i god tid.

Udover at vise film, så er der også andre arrangementer i Kino Nibe. Bl.a. Internet cafe, ældre gymnastik og revy. Vi er også tilholdssted for en Nibe Motions Cykel Club og Nibe Fodslaw.