Slide 1

KUNST UDEN RAMMER

er et galleri-fællesskab, hvor vi er 4 medejere med hver sin passion.

Sammen kan vi præsentere et meget spændende galleri, med varierende udstillinger. Dertil får vi hjælp af skiftende gæsteudstillere, som på forskellig vis supplerer os faste udstillere.

Henning Wieben og Karen Lisbeth Hansen byder ind med hvert sit udtryk på lærred, begge med akrylmaling.

Hennings værker er ofte inspireret af dagligdags scener, men hans mange rejser sætter også sit præg på billederne, tilsat et stænk af hans finurlige humor.

Karens billeder er mere abstrakte, inspireret af husenes geometriske former og naturen omkring hende. Det giver hendes billeder et lyst og indbydende udtryk.

Annette Wie arbejder med kold-glas og kan levere både til brug og til dekoration. Blandt andet hendes huse er meget populære, de fås i mange udgaver.

Gitte Haggren laver stentøjskeramik, primært som brugskunst. Her er letheden i højsæde, emnerne er tyndt drejet og glaseret i spændende farver.

Else Johansens smykker er fast udstillet og her kan man finde noget til enhver lejlighed.

Vi har fast åben i weekender og til højtider. Kunderne har mulighed for at møde alle ejerne på forskellige dage, da vi deler om vagterne. Uanset hvem, der er i galleriet, er der plads til en kop kaffe og en snak om, hvad vi har at vise frem. Er der ønsker om et specielt arrangement, imødekommer vi det gerne, hvis det er muligt. Man skal blot henvende sig.