Slide 1

SHELL NIBE

Ordet Shell dukkede første gang op i 1891 som varemærket for petroleum sendt til Fjernøsten af Marcus Samuel og hans virksomhed. Denne lille London-baserede virksomhed handlede oprindeligt med antikviteter, kuriosa og orientalske strandskaller. De blev så populære – victorianerne brugte dem til at dekorere især smykkeskrin – at de hurtigt udgjorde grundlaget for virksomhedens meget profitable import- og eksporthandel med Fjernøsten.

Ordet Shell blevet ophøjet til virksomhedsstatus i 1897, da Samuel dannede Shell Transport and Trading Company. Det første logo i 1901 var en muslingeskal, men i 1904 blev en kammuslingeskal introduceret som emblem for visuelt at gengive virksomheden og brandnavnet.

Da Royal Dutch Petroleum Company og Shell Transport and Trading fusionerede i 1907, blev sidstnævntes brandnavn og symbol (Shell og kammuslingen) det korte navn og emblem for Royal Dutch Shell Group. Og sådan har det været lige siden.

Shell-emblemets form har ændret sig gradvist i årenes løb i takt med tendenserne inden for grafisk design. Det nuværende emblem blev introduceret i 1971. Tredive år senere er det stadig et af verdens mest genkendelige symboler.